Vinterjagten på moskus foregår i marts – april og så er det stadig vinter for alvor med dagstemperaturer på mellem minus 20 til minus 40 grader Celsius. Under hele jagten har man hunde og slæder til at transportere såvel jægere som fangere og bytte. Hundeslæderne er skabt til netop dette arbejde og er i realiteten i stand til at forcere alle udfordringer i dette landskab.

Der findes næppe noget vestligt tøj der kan hamle op med de lokale produkter i dette klima, så vi stiller det fornødne sælskindstøj til rådighed for samtlige vores gæster. Tjekliste til vinterjagten fremsendes i god tid før afrejsen.

Indkvartering i jagtområdet

Moskusjagten foregår fra vinterlejren, som er placeret helt inde i bunden af Kangerlussuaq-dalen på kanten af den indlandske iskalot. Lejren består af to telte og en helt ny bjælkehytte. Teltene er isolerede Weatherport-telte, som også anvendes til polare forskningsekspeditioner. De er opvarmede, og i hård frost falder temperaturen i teltene til omkring frysepunktet. Jægerne sover i teltene på store stabile feltsenge. Isolerende liggeunderlag og froststærk sovepose er nødvendig.

Hytten er isoleret og udstyret med en kraftig petroleumsovn. Herinde er der altid varmt, og her spiser man, slapper af og tørrer sit tøj. Fangerne sover på gulvet i hytten.

Cirka firs meter fra hytten er lejrens toilet placeret i et lille skur. Hvis man lader døren stå åben er her den skønneste udsigt over den sø som lejren er placeret ved. Toilettet er på ingen måde opvarmet og er en moderne og polar udgave af det fortidige danske lokum – det eneste der fungerer på disse kanter, med mindre man går ud i selve naturen for at forrette sin nødtørft.

Bad findes ikke og forekommer i øvrigt at være en civiliseret luksus som ikke hører en rigtig jagtlejr til på disse høje breddegrader.

Vandet kommer fra søen hvor der hakkes en våge. Is til drinksne skaffer man selv ved at hugge vågens kanter lidt større.

Fangerne laver maden, som består af gedigne grønlandske råvarer som rensdyr, laks og naturligvis moskusokse.

Rejsens forløb

Når man ankommer til Kangerlussuaq med flyet fra Danmark, går resten af rejsedagen med praktiske forberedelser, ikke mindst eftersyn og udlevering af det rette tøj. Indkvartering i enkeltværelse på Hotel Kangerlussuaq.

Næste dag er transportdag til hytten. En smuk tur med hundeslæde der tager omkring seks timer. Det ligner en af de klassiske gamle fangstrejser når slæderne snor sig gennem landskabet i en lang kæde.

Derefter følger tre til fire jagtdage, alt efter hvordan jagtlykken viser sig. Er der tid bruges den sidste dag på at køre ind til selve indlandsisen. En virkelig smuk tur, som ikke ret mange prøver; at ankomme til isen på hundeslæde….

Der er plads til otte jægere i vinterlejren, og sædvanligvis er lejren fyldt op. Man tager på jagt med hundeslæden i løbet af formiddagen når temperaturen er steget en smule og bevæger sig ud i landskabet i samlet flok, i mindre grupper eller hver for sig. En fanger og en jæger på hver slæde.

Efter seks overnatninger i jagtlejren går turen tilbage til lufthavnen, atter med de veltrimmede hunde som eneste drivkraft. Vel fremme i Kangerlussuaq bliver der rigelig tid til at nyde hotellets bad og øvrige faciliteter. Dagen efter er der hjemrejse med flyet til København.

Behandling af trofæerne

Trofæerne behandles og afkoges på stedet. Hovedskindene renses og saltes. De grønlandske og danske myndigheder tillader herefter at skind, kranie og horn kan eksporteres til Danmark, så man får sine trofæer med sig når man rejse fra Grønland til Danmark. Der er en del papirarbejde forbundet med indførelsen af trofæerne til Danmark – vi tager naturligvis også hånd om den side af de praktiske arrangementer. Hvis trofæerne skal videre fra Danmark til et tredje land, gælder slutdestinationens veterinære bestemmelser – vi tager os også af dette papirarbejde.

Moskusoksernes skind er af høj kvalitet og benyttes af fangerne som soveunderlag på de lange fangstrejser om vinteren. Selvom hovedskindet skal bruges til trofæet, er bagskindet stort nok til at finde en fornuftig anvendelse – med andre ord, tag det med hjem hvis Du kunne tænke Dig at anvende det varme og smukke skind til noget fornuftigt.

Grønland

Det er kun 100 år siden udforskningen af Grønland for alvor tog fart. Knud Rasmussen vendte tilbage fra sin første ekspedition i efteråret 1904, og iværksatte efterfølgende en livs lang opdagelse af den grønlandske natur og ikke mindst de strålende folk der beboer den.

Få egne om nogen er så øde og oprindelige som store dele af Grønland fortsat er. Det er stadig relativt besværligt og frem for alt dyrt at komme dertil, og man kan især i vintermånederne kun overleve når man er sammen med de lokale fangere, som til gengæld er så kompetente og ansvarlige, at man med sindsro kan lægge sit liv i deres hænder.

Grønland er 2800 km langt og 1200 km på det bredeste sted. Et enormt land hvor over to tredjedele befinder sig nord for polarcirklen. Der lever blot 55.000 mennesker i Grønland, så der siger sig selv, at der er langt mellem byer og bebyggelser, hvilket så til gengæld betyder at der også er store forskelle på de folk der lever de forskellige steder. I Grønland plejer man at sige, at der er tre lande og tre sprog; Nordgrønland, Vestgrønland og Østgrønland. Folkene de forskellige steder forstår hinanden på samme måde som danskere forstår svenskere og nordmænd. Med andre ord så er traditionerne vidt forskellige fra egn til egn, og det er også de dyr der kan jages og den måde man gør det på.

Moskusoksejagten foregår i området øst for Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord). Fangerne kommer fra området ved kysten omkring Sisimiut (Holsteinsborg) og langt de fleste af dem taler dansk – alle forstår de dansk.